Master of Public Health

Nuværende stilling: Jeg er ansat i et olieselskab, hvor jeg arbejder som sundheds, sikkerheds- og miljø koordinator ude på en boreplatform. Min primære funktion er at varetage sundhedsmæssigt beredskab. Det er først og fremmest, hvis nogen kommer til skade eller bliver akut syge, men nu er sikkerheden efterhånden blevet så god offshore, at der også er meget forebyggende sikkerhedsarbejde, og mange af mine daglige opgaver handler om sundhedsrelateret forebyggelse.

Jeg valgte MPH-uddannelsen, fordi: Jeg har det daglige ansvar for sundheden om bord på platformen. Derfor kunne jeg se, at MPH-uddannelsen dækkede min interesse for det forebyggende sundhedsarbejde. Det er så meget tilstede i mit arbejde, uden at der egentlig er nogen i min faggruppe, der har fordybet sig på det område. Jeg så et behov i gruppen og besluttede mig for, at jeg ønskede at øge mine kundskaber inden for forebyggende sundhedsarbejde.

Styrken ved MPH-uddannelsen er at: Jeg synes, der er mange gode ting ved uddannelsen. Faget ’organisation, ledelse og økonomi’ var helt super. Jeg har virkelig fået øjnene op for, hvor vigtig organisering i sundhedsvæsenet er. Så er der betydningen af levekår. Det kommer meget tydeligt frem i uddannelsen, hvor meget levekår betyder for, hvilke reelle muligheder et menneske har, og hvordan man skal tilrettelægge den forebyggende indsats. Jeg arbejder med mange forskellige grupper af mennesker – alt fra ledere, som er højtuddannede og som jævnt over er godt orientererede i forhold til sundhed, til helt ufaglærte personer, som måske ikke er så godt orienterede, men som til gengæld har det hårdeste arbejde. I mange år har vi lavet sundhedskampagner, hvor vi tilbyder biometriske målinger til alle om bord. Vi har set, at dem der kommer, det er dem, som gerne vil have en måling, der bekræfter, at de er okay. Mens dem, der ville have størst behov for at få tjekket deres vægt, blodtryk, kolesterol og blodsukker, de kommer ikke. Uddannelsen har givet mig en større forståelse for, hvorfor folk har svært ved at ændre livsstil, og jeg har fået nogle redskaber til at vurdere sundhedsstrategierne, og hvorfor de måske ikke virker. Jeg kigger ikke bare på den enkelte person nu. For eksempel hvis det gælder støj, så vil jeg nu mere kigge på støjkilderne og prøve at påvirke der, i stedet for at lægge hovedvægten af fokus på beskyttelse af den enkelte. Jeg er gået fra at være individfokuseret til også at se mere på strukturel forebyggelse. Så jeg føler virkelig at uddannelsen det har løftet mig.

Betydningen af MPH-uddannelsen for mit arbejdsliv: Jeg bruger det, jeg har lært på uddannelsen meget i mit arbejde. For eksempel når det gælder kost, er der mange aktører med forskellige interesser. Pris og udbud er ikke mit bord, men det er det sundhedsmæssige, og det at vi forholder os til sundhedsanbefalingerne. Vi har gode rammebetingelser, som faktisk er i tråd med de nationale sundhedsanbefalinger, men min opgave bliver at sikre, at det så også er den sunde mad, vi får. Her har uddannelsen styrket min argumentation. Jeg vil påstå, at der er kommet mere tyngde i min argumentation nu. I nær fremtid er der behov for nye oversygeplejersker, og der diskuterer vi lidt, om jeg skal ind i en af de stillinger. Uddannelsen styrker mig som kandidat til en sådan position. Derudover så giver uddannelsen mig også flere muligheder, hvis jeg får lyst til at arbejde på land igen.

Jeg vil anbefale MPH-uddannelsen til andre, fordi: Der er mange super gode forelæsere, og så synes jeg, at alle de fag, vi har haft, har været relevante i forhold til mit arbejde. Uddannelsen har været pengene værd! Allerede under studiet har jeg kunnet bruge det, jeg har lært i mit arbejde, og jeg kan se, at det vi lærer, er noget, jeg også kommer til at have brug for i mit arbejde fremadrettet. For mig er det rart, at man kan give noget tilbage, når arbejdsgiver betaler hele eller dele af uddannelsen.

Balancen mellem arbejdsliv og livet som studerende: Jeg har blandt andet gjort det, at da jeg startede op, så startede jeg med at udskyde kvantitative metoder, fordi min datter kun var to år på det tidspunkt. Men det har faktisk fungeret fint, selvom jeg arbejder væk hjemmefra i længere perioder og derfor er gået glip af ret mange forelæsninger. Sekretariatet har været fleksibelt og har ønsket at hjælpe med at lægge det hele til rette, så det kunne lykkes. Så det synes jeg er ret fint. Det at jeg arbejder og studerer samtidig gør også, at jeg bruger mit arbejde aktivt til at reflektere over pensum.

Nuværende tilknytning til MPH-uddannelsen: Jeg startede på uddannelsen i januar 2016. Jeg skal til at starte på sidste fællesmodul, fællesmodul 2, og så skal jeg i gang med masteropgaven. Min studiekammerat og jeg har faktisk en plan, hvor vi allerede er i gang med masteropgaven nu og vil lave den samtidig med det sidste fællesmodul, så vi kan aflevere til sommer i stedet for til december. Vi har en lidt ambitiøs plan.

Nuværende stilling: Jeg er ansat i Styrelsen for Patientsikkerhed, hvor jeg arbejder som oversygeplejerske i den enhed, der hedder Tilsyn og Rådgivning, Øst.

Jeg valgte MPH-uddannelsen, fordi: Jeg hørte om MPH-uddannelsen gennem mit arbejde, hvor jeg arbejder med folkesundhed. Det er en meget lægefaglig organisation, jeg arbejder i, og der er en del af lægerne, der er MPH’ere, men jeg var ikke i tvivl om, at det også var MPH’en, jeg skulle have, fordi den matcher og supplerer fuldstændig det, jeg laver.

Styrken ved MPH-uddannelsen er at: Det her med, at man får det overordnede blik på sundhedsvæsenet, og på hvordan sundhedsvæsenet hænger sammen, det synes jeg har været en åbenbaring. Det taler lige til det, jeg arbejder med. Jeg synes, at det er rigtig spændende, at man kigger på folkesundhed, at det ikke er den enkeltes sygdom, der er i fokus, men at man kigger på befolkninger og grupper. Også er det min fornemmelse, at MPH’en bliver vægtet højt [på arbejdsmarkedet], som en tungere master end mange af de andre. Dels er den jo 30 ECTS point længere, og dels så er det ikke en ren ledelsesmaster. Formålet er ikke at blive en god leder. Til gengæld så får man den her faglighed inden for folkesundheden til at kigge strategisk og overodnet på sundhedsvæsenet. Så jeg tænker på MPH’en som en meget faglig master, men det at man opnår stor faglig viden, det gør nok også, at man har nemmere ved at lede.

Betydningen af MPH-uddannelsen for mit arbejdsliv: Jeg er en af de første sygeplejersker, der er ansat i Embedslægeinstitutionen Øst, Sundhedsstyrelsen, og her er MPH-uddannelsen med til at give mig en faglig platform. Vi ansætter ikke længere sygeplejersker, som ikke har en master.
Konkret har jeg haft rigtig meget gavn af at lære kvantitativ metode. Jeg læser mange artikler og statistikker i mit arbejde, og nu kan jeg kvalificere min læsning på en helt anden måde. Jeg har fået en mere akademisk tilgang til mit fag. Generelt synes jeg, der er mange ting, jeg tager med mig fra uddannelsen ind i mit arbejde. Min enhed får hver dag meldinger ind om smitsomme sygdomme, om jordforurening og vandforurening, og gennem uddannelsen får jeg sat det ind i en ramme, hvor jeg kan se, hvorfor er det, man gør det her? Hvorfor er det vigtigt for folkesundheden, at vi som instans gør det her? Jeg synes, at der er mange ting, hvor jeg har fået et større indblik i sammenhængene i sundhedsvæsenet. Og når vi sidder og diskuterer fagligt herinde i styrelsen, så er jeg bedre klædt på og kan argumentere bedre for mine synspunkter. Jeg føler mig bedre rustet og synes, at jeg har et bedre fundament at stå på i diskussionerne. Det er vigtigt at have sine sundhedsfaglige argumenter i orden, så kan man diskutere fx med juristerne. Det gælder også offentligheden, pressen og sundhedsudvalgene, hvor man skal blive enige om, hvad kan man som styrelse, så der er mange store aktører.

Balancen mellem arbejdsliv og livet som studerende: Det er sindssygt hårdt at arbejde og studere samtidig, men det er virkelig en gave at få lov til at sætte sig ned og lære, selvom det er stressende og alt muligt andet. Jeg tror, de synes, at jeg er meget væk på arbejdet, men jeg tror også, at det kommer tifold tilbage, fordi man er så glad og tilfreds, når man kommer igen. Jeg er privilegeret fordi jeg ikke har små børn, og så har jeg haft et fantastisk samarbejde med en af mine studiekammerater. Hun er meget struktureret, hvad jeg ikke selv er. Det er forunderligt, hvordan man kan finde hinanden, selvom vi har helt forskellige specialer og er meget forskellige som personer, men det har bare været rigtig godt. Så jeg vil virkelig opfordre andre til, at være åbne overfor hinanden. Hvordan kan vi hjælpe hinanden? Det er sindssygt hårdt, så alt det man kan hjælpe hinanden og supplere hinanden, det skal man gøre. Det kommer tifold tilbage. Derudover så har vi bare haft det helt fast at om søndagen, at der læser vi.

Nuværende stilling: Sundhedskoordinator på Hvidovre hospitals børneafdeling. Her sikrer jeg kvalitet og kontinuitet for alle familier, og deltager i afdelingens udvikling og forskning. En del af arbejdet består også i at være konsulent for den primære sektor. Her fungerer jeg som bindeled mellem neonatalafdelingen og sundhedsplejen for at vidensdele og sikre kontinuitet og kvalitet i familiernes forløb på tværs af sektorer samt at udføre opsporende og forebyggende arbejde.

Jeg valgte MPH-uddannelsen, fordi: Jeg fandt MPH-uddannelsen attraktiv, fordi jeg ønskede at styrke mine metodiske kompetencer med fokus på tværfaglighed. Jeg har været vidt omkring i mine overvejelser omkring, hvilken master, jeg skulle vælge, inklusiv sundhedsantropologi, sundhedsfremme og forebyggelse og sundhedspædagogik. Men jeg har kigget på, hvilke kompetencer der er i hele børneafdelingen, og hvad er det, vi bliver målt på i afdelingen. Vi bliver rigtig meget målt på, hvor meget vi publicerer af videnskabelige artikler, så i klinisk praksis har vi brug for, at man er metodisk stærk. Og den master, der giver de bedste metodiske kompetencer, det synes jeg, er MPH’en. Desuden har en af mine kollegaer taget en MPH som springbrættet til sin forskerkarriere, og derfor blev jeg inspireret til at vælge uddannelsen som et led i en strategi mod fortsat videreuddannelse og opkvalificering.

Styrken ved MPH-uddannelsen er at: Uddannelsen har mange styrker, og den væsentligste er, at MPH’en giver så gode metodiske kompetencer, og at den er så tværfaglig. Derudover er undervisningsniveauet på uddannelsen utroligt højt, og underviserne er meget inspirerende, velkvalificerede og engagerede. Det er en kæmpe kvalitet, at undervisningen foregår som klasserumsundervisning i stedet for forelæsninger, for læringspotentialet er så meget større, når læringsrummet muliggør dialog, refleksion og diskussion. Uddannelsen er også utrolig fleksibel, fordi de forskellige moduler kan kombineres frit og gennemføres i den rækkefølge, der passer. Det betyder meget, når man er under et stort arbejdspres og ikke nødvendigvis har finansiering på plads til en hel uddannelse. Endelig er MPH’en målrettet folk med bacheloruddannelser, og som dermed har rigtig meget praktisk erfaring. Det giver en fantastisk tværfaglighed, dynamik og inspiration, både de studerende imellem men også mellem de studerende og underviserne. Der opstår en særlig form for synergi, når den praktiske og den teoretiske verden mødes i klasserummet, og jeg synes alt i alt, at det luksuriøst at få lov til at læse MPH. Med et langt arbejdsliv i bagagen føler jeg mig ekstremt privilegeret at være på universitetet en til to gange om ugen. Det er fantastisk at få lov til at opleve, hvordan det er at have et studieliv, og hvordan den viden og de indsigter, jeg tilegner mig, kan føres direkte tilbage til den kliniske praksis, jeg er en del af.

Betydningen af MPH-uddannelsen for mit arbejdsliv: Jeg har været en del af mange forskningsprocesser før uden at have haft redskaberne til det. Så det er fantastisk at få kompetencerne til at bedrive forskning. Og selv om det er udfordrende at finde en balance mellem studier og arbejde, så er det utrolig givende at læse og være en del af klinisk praksis samtidigt, fordi det giver refleksioner på en anden måde, end hvis du studerer på fuld tid. Ved at gøre det sideløbende, dygtiggør man og udvikler man sig i den praksis og profession man er i, eller i den stilling, man har. Så jeg forsøger hele tiden at bringe den teoretiske viden, jeg får på uddannelsen med mig tilbage til afdelingen ved at dele den og reflektere over den med mine kollegaer. Jeg synes, man kan bringe rigtig rigtig meget af den viden, man får herinde, i spil på neonatalafdelingen – det gælder både de metodiske og teoretiske kompetencer men også den viden og de perspektiver, vi bliver præsenteret for og tilegner os gennem pensum i de enkelte fag og moduler. På den måde bliver man i stand til på ny at diskutere og reflektere over nogle værdier og praksisser, man er blevet socialiseret ind i. Det er min oplevelse, at hvis man italesætter alle sine refleksioner, der udspringer af at læse MPH’en, så tager man sine kollegaer med på en rejse. Derfor er det meget givende, at uddannelsen er tilrettelagt sådan, at man tager den, mens man stadig går på arbejde.

Jeg vil anbefale MPH-uddannelsen til andre, fordi: den uddanner og inspirerer til, at man anskueliggør velkendte praksisser og problematikker fra nye perspektiver, og på den måde kan man føre rigtig meget tilbage til sin arbejdsplads og bidrage til videreudvikling. Uddannelsen giver unikke kompetencer til at kunne bedrive forskning i klinisk praksis – og det er så værdifuldt, fordi kliniske afdelinger bliver målt på, hvor meget de publicerer. I den forbindelse er det er en stor fordel, at man kan afslutte sin master med at skrive en videnskabelig artikel og dertilhørende rammebeskrivelse. Derudover udvikler man sig som studerende så meget både fagligt og personlig gennem uddannelsen, at den også for mange vil åbne muligheder for at få en ny karriere.

Balancen mellem arbejdsliv og livet som studerende: Jeg har fået balancen mellem arbejdsliv og studielivet til at fungere ved at sætte weekenderne af til at læse. En til to dage om ugen er man så privilegeret at få lov til at være på universitetet, og så har jeg arbejdet lange dage de sidste tre dage. Jeg står også nogle gange tidligt op for at læse en time om morgenen, for efter en lang arbejdsdag bliver udbyttet ikke så stort. Det er en benhård prioritering hele tiden, hvordan man gør det.