Master i fremmedsprogsdidaktik

Masteruddannelsen i fremmedsprogsdidaktik (MIF) har ikke alene bidraget med nye faglige indsigter, men også udvidet og beriget mit sproglige netværk, og jeg vil varmt anbefale andre sproginteresserede (også fra Jylland) at tage uddannelsen i fremmedsprogsdidaktik. Det er hele rejsen værd!

Jeg har modtaget en både spændende, varieret, teoretisk men også praksisrelevant undervisning på KUA. Indholdet i undervisningen har spundet vidt fra teorier om sprogindlæring til kulturdidaktik til evaluering og test af selve tilegnelsen af de sproglige kompetencer.

Sprog og kultur er dynamiske størrelser, hvis tilegnelse og forståelse kræver dynamiske og fleksible fremmedsprogsundervisere. Under uddannelsen har jeg været særligt optaget af tilegnelsen af den mundtlige kommunikative kompetence, herunder udviklingen af den interkulturelle kommunikative kompetence, som også har været genstand for analyse i min masteropgave. Endeligt har flersprogethedsdidaktikken vækket min nysgerrighed og interesse, hvilket foreløbigt har ført til udarbejdelsen af et brobygningsforløb i almen sprogforståelse, der med sin pluralistiske tilgang forsøger at anerkende den sproglige mangfoldighed, som er at finde i klasserummet, i samfundet og i verden.

For mig som fremmedsprogsunderviser har det altid været vigtigt at blive ved med at udfordre og udvikle undervisningspraksis, og masteruddannelsen har ikke blot givet mig et solidt teoretisk fundament at stå på, men også bekræftet mig i vigtigheden af at blive ved med at afsøge og afprøve nye didaktiske veje.

De studerende på uddannelsen repræsenterer en faglig spredning fra grundskole til gymnasium til universitet, og det er en af uddannelsens helt store styrker. Undervisningen har givet rig mulighed for at diskutere teorier under inddragelse af egen undervisningspraksis, og som underviser i gymnasieskolen har netop dialogen med de øvrige studerende sat egen praksis i perspektiv.

Takket være masteruddannelsen i fremmedsprogsdidaktik er min undervisningspraksis udvidet og består i dag også af samarbejder med folke- og gymnasieskoler på tværs af det danske land.

Med min master i fremmedsprogsdidaktik følger der en række spændende interne og arbejdsrelaterede opgaver: Jeg skal som ”sproglig koordinator” på mit gymnasium agere sparringspartner for kolleger og ledelse på fremmedsprogsområdet, initiere og udvikle interne projekter af sproglig karakter, etablere kontakt til mulige eksterne samarbejdspartnere (kommune, region og/eller erhvervsliv), bidrage til nationale/transnationale samarbejder, som kan styrke udviklingen af elevernes interkulturelle kommunikative kompetence, bidrage til fokus på flersprogethed i gymnasiet mv., og jeg glæder mig sådan til at komme rigtigt i gang med det hele.

Tak for 3 inspirerende og lærerige år. MIF’en har alt i alt beriget mit virke som fremmedsprogsunderviser, og takket være uddannelsen har jeg nu nye spændende opgaver i min portefølje, som jeg håber, kan bidrage til og øge sprogbegejstringen hos gymnasieskolens elever.

Masteruddannelsen i fremmedsprog (MIF) har boostet min viden om sprog på forskellige niveauer. Uddannelsen har givet mig nye redskaber for sprogindlæring, indsigt i kulturdidaktik i praksis samt tilføjet viden om forskellige muligheder for evaluering og testning af sprogproduktion.

Jeg vil varmt anbefale andre sproginteresserede at tage uddannelsen. Tre gode grunde:

Jeg har modtaget en kompetent og varieret undervisning, der kommer omkring stort set alle væsentlige områder i forhold til sprogindlæring. Fra kulturbegrebet til viden om sprogtilegnelse. Fra overordnet indsigt i evaluering og testning til dit eget masterprojekt, hvor du går i dybden med din faglige interesse.

En af uddannelsens store styrker ligger i dens studerende. En faglig spredning fra lærere i grundskolen, over gymnasielærere til ansatte på universitet sikrer forskellige perspektiver på fremmedsprogsindlæring. Alle har en fælles interesse i at undersøge, hvordan man bedst underviser, evaluerer eller udvikler strategier for sprogindlæring. Modulerne afvikles med rig mulighed for at diskutere teorier samt betydning for egen praksis.

En stor fordel ved uddannelsens tilrettelæggelse er, at de fleste af uddannelsens eksaminer afvikles i spændingsfeltet mellem uddannelsens teorier og undervisningens praksis. For eksempel undersøgte jeg, hvordan retrieval practice (genkaldelsesøvelser) kunne bringes i spil for et Tysk A hold på STX.

Uddannelsen har vist sin relevans i forhold til de undervisningsbøger, som jeg skriver, for eksempel temabogen Im Wandel samt den kommende udgivelse Extremismus. Her bringes flere af teorierne om sprogindlæring konkret i spil. Derudover giver uddannelsen en styrket kompetence i forskellige evalueringsmæssige sammenhænge, som man møder både i dagligdagen samt ved det grønne bord. Yderligere står jeg fagligt styrket ved kommende mere strategisk orienterede sprogopgaver.

Alt i alt er uddannelsen en berigelse for den daglige, almindelige undervisning. Tak for 3 lærerige år med engagerede kollegaer og dygtige undervisere på KUA.

Min uddannelse i Fremmedsprogspædagogik på KU har været centralt i mit arbejde med sprogundervisningen. Jeg har implementeret translanguaging i almendelen af faget almensprogforståelse samt i engelskundervisningen. Det har bidraget til en mere nuanceret og effektiv læringsstil ved at lade eleverne gøre brug af hele deres sproglige repertoire. Det har ikke kun fremmet elevernes forståelse for hvordan de lærer sprog, men også styrket deres interkulturelle kompetencer.

Vi har gennemført en projektorienteret tilgang til undervisningen i almensprogforståelse, som starter allerede i grundforløbet. Dette har jeg gjort gennem brugen af eksamensportfolio, hvilket ikke kun har understøttet elevernes læringsproces, men også deres evne til kritisk tænkning og selvstændigt arbejde. Denne har også understøttet en ny tilgang i elevernes afsluttende AP-eksamen, hvor vi aktivt har anvendt et evalueringsværktøj, såsom Rubric, for at give eleverne klarere feedback og mål for deres daglige udvikling i processen forud for eksamen.

I min rolle som sprogvejleder har jeg yderligere haft fokus på kvaliteten af skriftlighed i engelsk på STX og HF. Her har jeg, i samarbejde med mine kolleger i engelskgruppen, udarbejdet et Kvalitetshjul. Dette værktøj tjener som en vejledning for både undervisere og elever i en gradvis forbedring af elevernes skriftligheds kompetencer hen over året. Arbejdet har givet et fælles grundlag for kvaliteten af de skriftlige produkter, som eleverne afleverer i engelskfaget, hvilket har været med til give løfte den generelle standard på skolen.

Gennemgående har min uddannelse givet mig de teoretiske rammer og det praktiske værktøjssæt, der har gjort det muligt for mig at tilpasse min undervisning til elevernes behov og samtidig sikre, at de opnår de nødvendige kompetencer på en engagerende og meningsfuld måde.

Jeg hedder Janne Mikkonen og har undervist på HHX i 28 år og er ansat på Niels Brock – Det Internationale Gymnasium. Jeg er uddannet cand.ling.merc. i fransk fra CBS. Jeg har også fungeret som studievejleder i en tiårig periode og som kursusleder for pædagogikumkandidater. Jeg bestod min MIF sommeren 2023. Senest har jeg også opnået certificering ift. at eksaminere på DELF.

I sommeren 2020 så jeg en annonce for Master i Fremmedsprogsdidaktik, og kunne straks ane muligheder for at give mig selv en tiltrængt opgradering ift. egen praksis. Jeg kan klart anbefale alle at tage en MIF af mange årsager.

For det første har jeg via teori, debatter og praktiske øvelser, projekter og opgaver fået adgang til langt flere redskaber der i hverdagen medvirker til, at jeg i pressede situationer ikke blot falder tilbage på: ’læs teksten og besvar spørgsmål’. Det er ikke en dårlig øvelse – men nu er jeg bevidst om, hvorfor jeg vælger den! Det kunne fx være ordforrådstilegnelse, optakt til mundtlig sprogproduktion eller tilegnelse af faste strukturer ifm. med svar.

For det andet er teorien medvirkende til en bevidstgørelse af bl.a., hvordan man tilegner sig et nyt sprog, hvad ’ordforråd’ er både ift. dybde og bredde og hvilke strategier eleverne kan blive opmærksomme på og anvende ifm. med mundtlighed. Jeg er blandt andet blevet mere opmærksom på at man i begyndelsen af tilegnelsen af et sprog primært lærer og husker betydningsbærende ord og langsomt og henad vejen tilegner sig grammatiske elementer – og ikke mindst hvorfor det er sådan.

For det tredje har jeg fået en teoretisk tilgang til det at evaluere. Hvad er det vi evaluerer? Mundtlighed – ja, men udtale? Ordforråd? Grammatik? Viden om et emne? Og ved eleven hvad det er han/hun bliver evalueret på? Hvordan opstiller man præcises parametre for at måle det man sætter sig for? Hvordan udformer man så bedst relevante opgaver eller test?

Samlet set er min undervisningspraksis forbedret, jeg er mere kompetent ift. at forklare eleverne hvorfor vi gør dette eller hint. Jeg er sikker på, at det er medvirkende til at mine elever ’hopper med på’ nogle af mine øvelser – og oplever at de bliver bedre.

Mit navn er Ethel Maria Lung, og jeg er tysker og kom til Danmark i 2013. Jeg afsluttede min læreruddannelse i Tyskland i 2010 med linjefag i engelsk og historie, hvorefter jeg flyttede til Italien pga. min mands arbejde. Efter nogle år i Danmark, hvor jeg lærte sproget og prøvede at finde mig til rette i kulturen, var jeg klar til at komme ud og undervise, og det blev hurtigt tydeligt, at der manglede tysklærere i folkeskolen. Så jeg kastede mig ud i at undervise i tysk som fremmedsprog.

Efter nogle års arbejde som tysklærer i Danmark kunne jeg mærke, at min viden fra læreruddannelsen i Tyskland, som lå nogle år tilbage, var præget af det, jeg så andre gøre, og det, jeg tænkte var det rigtige at gøre. Så faldt jeg over masteruddannelsen og tænkte, det var den perfekte måde at opfriske noget af didaktikken og lære om ny forskning og nye tilgange. Samtidig gav det mig chancen for at læse deltid på universitetet i Danmark ved siden af mit arbejde som tysklærer.

Indhold og masterprojekt

Da jeg startede på uddannelsen, kunne jeg hurtigt mærke, at der var mange ting jeg havde glemt eller slet ikke vidste om fremmedsprogsundervisning. Jeg startede med modul 1, hvor det teoretiske grundlag blev lagt, og vi lærte om et funktionelt sprogsyn og et kommunikativt tilegnelsessyn. Der var mange nye informationer og begreber i starten, men der var også rig mulighed, såvel mundtligt i klassen, som i de skriftlige opgaver, for refleksion over egen praksis og blive inspireret af teorien og af hinanden.

Vi var mange forskellige studerende, som arbejdede som tysk-, engelsk- og fransklærere i folkeskolen og også gymnasielærere med spansk og arabisk som sprog. Fordi jeg ikke selv er vokset op i det danske uddannelsessystem, havde jeg i den grad mulighed for at udvide min egen ”folkeskole-horisont.” Vi studerende havde et rigtig godt sammenhold og hjalp hinanden med store og små ting, og det var hver gang en fornøjelse at komme til undervisningen. Underviserne gjorde sig meget umage med at gøre timerne afvekslende, interessante og relevante, således at selv om lørdagen, hvor man var der fra kl. 10-15, fløj tiden afsted.

Vi have besøg af ph.d.-studerende, der fortalte om deres projekter og aktuel forskning. Det blev hurtigt klart, at jeg brændte for emnet ”ordforrådsarbejde”, og efter at jeg havde beskæftiget mig med teorier af Paul Nation i nogle moduler, endte jeg med at skrive masterprojekt om emnet. Det var rigtig spændende at udvikle undervisningsforløb med fokus på ordforrådsarbejde og i masterprojektet at interviewe andre lærere om, hvordan de arbejder eksplicit med ordforråd i tyskundervisningen.

Udbytte for mig

Jeg har fået et stort netværk, og samarbejdet med de andre studerende har været meget berigende. Man ved aldrig, hvor sådan en uddannelse kan lede én hen. For mig har den banet vej ind i voksenundervisning på en sprogskole, hvor jeg ikke underviser i tysk længere, men i dansk. Godt at fremmedsprogsdidaktikken er den samme.

Mit navn er Hilde Eslau Blinkenberg. Jeg er ansat som faglig pædagogisk koordinator på Virum Gymnasium, hvor jeg også underviser i engelsk og fransk. Derudover er jeg tilsynsførende og har taget uddannelsen som DELF/DALF-eksaminator på Det Franske Institut. Jeg blev færdig med min Master i Fremmedsprogsdidaktik på KU i juni 2023.

Det har været tre års ualmindeligt inspirerende studier i de mange forskellige aspekter af fremmedsprogstilegnelse og -undervisning, som i den grad har åbnet op for en mere bevidst didaktisk tilgang og fornyet motivation til at undervise i begge min fag. Særligt som 2. fremmedsprogslærer har bekendtskabet med forskning og teori bag det kommunikative sprogsyn i forbindelse med mundtlig sprogproduktion gjort et stort indtryk og betydet, at jeg i dag er langt mere bevidst om, hvad der virker og ikke virker, og hvorfor. Det har givet en større faglig og didaktisk selvtillid og det gør, at jeg bl.a. italesætter og forklarer de kognitive processer overfor mine elever, når jeg underviser. Jeg har fået større forståelse for nødvendigheden af at veksle mellem analoge og digitale arbejdsformer, og har tilegnet mig en velassorteret ’bag of tricks’, hvilket eleverne sætter pris på og anerkender.

Jeg har løbende videreformidlet den tilegnede viden til sprogkolleger på min skole og har i den forbindelse nydt godt af MIF-studiets høje faglige niveau, dygtige undervisere og krav om forskningsbaserede oplæg, prøver, aktionsforløb og peer samarbejde. Derudover har jeg og min medstuderende på masteropgaven udgivet en artikel og holdt oplæg på FIP (Faglig udvikling i Praksis) for fransklærere.

Endelig kan jeg varmt anbefale at skrive selve masteropgaven sammen med en medstuderende. Det gjorde processen fra idéudvikling i den indledende fase til den endelige udformning af Master-opgaven til et forpligtende og meningsfyldt projekt, der var båret af et fælles behov for at fordybe os i et komplekst emne, som vi oprigtigt ønskede at undersøge nærmere og afprøve som et aktionsforløb på vores egne elever.

Alt i alt har de tre år på MIF styrket og beriget mig som sproglærer og givet mig fornyet lyst til at viderebringe min glæde for sprog til de næste generationer.

XXX