Tilmeld dig nyhedsbrevet for Master i neurorehabilitering og få nyt om kursusdatoer, ansøgningsfrister og andre relaterede nyheder.
Metoder, teori, forskning og neurorehabilitering
Lær at arbejde med neurorehabilitering på et forskningsbaseret grundlag og hvordan du kan integrere evidensbaseret behandling i egen praksis.
Kurset er en del af
På kurset bliver du introduceret til typiske forskningsprocesser inden for neurorehabilitering, herunder gennemgås udvalgte kvantitative og kvalitative målemetoder.
Du lærer om nødvendigheden af videns- og evidensbaseret neurorehabilitering, og vi diskuterer hvordan dette integreres bedst muligt i behandlingen. Som redskaber til dette, vil der indgå undervisning i frembringelse og vurdering af viden samt metoder til at vurdere og anvende målemetoder inden for neurorehabilitering.
Vi inddrager praktiske problemstillinger fra din praksis og erfaring i undervisningen, så vi får belyst mulige måder at implementere evidensbaseret neurorehabilitering i den eksisterende behandling.
Læs flere detaljer om kurset i den fulde kursusbeskrivelse.
Se en oversigt over alle kurser på:
Det var en god begyndelse af lægge ud med metode og teori, så vi fik værktøjerne til at forstå videnskabelige artikler.
Kursusleder på »Metoder, teori, forskning og neurorehabilitering«
Frederik L Dornonville de la Cour
Postdoc, cand.psych. og ph.d.
Kursusinformation om »Metoder, teori, forskning og neurorehabilitering«
Undervisning og eksamen
Undervisningsdatoer
Det næste kursus er planlagt i efteråret 2026. Præcise datoer vil følge.
Kurset udbydes hvert andet år.
Maks. 30 deltagere.
Kurset består af 6 moduler:
Modul 1 (2 dage) – fysisk fremmøde.
Modul 2-5 – online.
Modul 6 (1 dag) – online.
Eksamen
Eksamensdatoer står i eksamensplanen.
Kursusudbytte
Efter kurset vil du kunne:
-
beskrive videnskabelige, historiske og organisatoriske grundlag samt forskningsmetoder og målereskaber
-
diskutere forskellige typer af behandling på tværs af fag og sektorer
-
selvstændigt diskutere faglitteratur i relation til afgrænsede kliniske og videnskabelige problemstillinger
-
vurdere og argumentere for indsatser, tiltag og måleredskaber på et videnskabeligt grundlag
-
identificere kliniske problemstillinger
-
evaluere og reflektere kritisk over egen praksis.
Kriterier for optagelse
Du skal opfylde følgende kriterier for at deltage i kurset:
- Sundhedsfaglig uddannelse som professionsbachelor eller højere
- 2 års erhvervserfaring inden for rehabilitering
Vi anbefaler desuden at du kan engelsk på højt, fagligt niveau, da store dele af undervisningsmaterialet er på engelsk.
Du kan finde en udførlig beskrivelse af optagelseskriterierne, der svarer til adgangskravene til Master i neurorehabilitering her.
Fortrinsret hvis du er indskrevet
Dette kursus udbydes som en obligatorisk del af Master i neurorehabilitering og derfor har studerende der er indskrevet på masteruddannelsen førsteret til pladserne på uddannelsens kurser. Herpå foregår udvælgelsen efter først-til-mølle princippet.
Yderligere information
Alle oplysninger om kurset findes i den fulde kursusbeskrivelse:Sted
Københavns Universitet
Det Sundhedvidenskabelige Fakultet
Blegdamsvej 3B
2200 København N
Frederik L Dornonville de la Cour
Postdoc, cand.psych. og ph.d.
Frederik er uddannet psykolog fra Københavns Universitet i 2017 og har en ph.d. i sundhedsvidenskab fra Syddansk Universitet i 2022.
Han har siden 2022 været ansat som postdoc i en tredelt stilling mellem Københavns Universitet, Elsass Fonden og Videnscenter for Neurorehabilitering ved Rigshospitalet. Han underviser og forsker i neurorehabilitering med fokus på voksne med erhvervet hjerneskade og cerebral parese. Han er derudover bestyrelsesmedlem og kasserer af Selskabet Danske Neuropsykologer siden 2020 og har været ansat som klinisk neuropsykolog på et hjerneskaderehabiliteringscenter i kommunalt og privat regi fra 2018 til 2022.
Med afsæt i neuropsykologien er Frederik interesseret i forholdet mellem hjerne og adfærd, tanker og følelser og de langvarige konsekvenser af skader på hjernen. Herunder hvordan sygdomme og skader på hjernen og forstyrrelser i hjernens udvikling påvirker adfærd, tanker og følelser, og hvordan funktionsniveauet kan genoptrænes, udvikles og understøttes hos mennesker med skader på hjernen. Hans primære forskningsinteresse er fatigue (udtalt træthed), og hans ph.d.-projekt handlede om rehabilitering af træthed ved erhvervet hjerneskade. Øvrige interesseområder omfatter neuropsykologisk rehabilitering og pårørende, behandlingsteori og tværfagligt samarbejde i neurorehabilitering, realtidsmonitorering og anvendt psykometri.