Master i neurorehabilitering

Rasmus er uddannet fysioterapeut fra Professionshøjskolen, København 2011, gennemført kandidatuddannelsen i Fysioterapi ved Syddansk Universitet 2014 og er PhD fra Københavns Universitet i 2018. Rasmus er ansat som lektor ved Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet.

Rasmus´ forskning er specialiseret i at undersøge faktorer der bidrager til nedsat gangfunktion efter skade i nervesystemet. Han har særlig interesse i at måle og forstå underliggende neurofysiologiske mekanismer relateret til gang. Det overordnede mål er at bygge bro mellem grundlæggende neurovidenskab og klinisk praksis, og i sidste ende bidrage til at forbedre interventioner med henblik for at (gen)erhverve og vedligeholde gangfunktion hos personer med neurologiske skader. Rasmus´forskning indbefatter bl.a. undersøgelse af sammenspillet mellem kortikal kontrol og sensorisk feedback til muskelaktivering, udvikling af kontrakturer efter skade i nervesystemet ved brug af stivhedsmålinger og ultralydsscanning, energiforbrug via iltoptagelsesmålinger og kinematiske målinger af gangfunktion.

Rasmus har været med til etableringen af Masteruddannelsen i Neurorehabilitering som startede i 2020. I 2024 er han udpeget som studieleder for uddannelsen, hvor han også er kursusansvarlig for flere af uddannelsens kurser. Foruden arbejdet med Masteruddannelsen i Neurorehabilitering, underviser han på PhD kurser og vejleder Master-, Kandidat- og PhD studerende i relation til forskningsprojekter.

Frederik er uddannet psykolog fra Københavns Universitet i 2017 og har en ph.d. i sundhedsvidenskab fra Syddansk Universitet i 2022.

Han har siden 2022 været ansat som postdoc i en tredelt stilling mellem Københavns Universitet, Elsass Fonden og Videnscenter for Neurorehabilitering ved Rigshospitalet. Han underviser og forsker i neurorehabilitering med fokus på voksne med erhvervet hjerneskade og cerebral parese. Han er derudover bestyrelsesmedlem og kasserer af Selskabet Danske Neuropsykologer siden 2020 og har været ansat som klinisk neuropsykolog på et hjerneskaderehabiliteringscenter i kommunalt og privat regi fra 2018 til 2022.

Med afsæt i neuropsykologien er Frederik interesseret i forholdet mellem hjerne og adfærd, tanker og følelser og de langvarige konsekvenser af skader på hjernen. Herunder hvordan sygdomme og skader på hjernen og forstyrrelser i hjernens udvikling påvirker adfærd, tanker og følelser, og hvordan funktionsniveauet kan genoptrænes, udvikles og understøttes hos mennesker med skader på hjernen. Hans primære forskningsinteresse er fatigue (udtalt træthed), og hans ph.d.-projekt handlede om rehabilitering af træthed ved erhvervet hjerneskade. Øvrige interesseområder omfatter neuropsykologisk rehabilitering og pårørende, behandlingsteori og tværfagligt samarbejde i neurorehabilitering, realtidsmonitorering og anvendt psykometri.

Lisbeth er uddannet Humanfysiolog og har en Sundhedsvidenskabelig PhD fra Københavns Universitet i 2018. Lisbeth er ansat som forsker på Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet og Klinik for Cerebral Parese på Rigshospitalet.

Lisbeth har siden 2011 forsket i motorisk indlæring og funktion hos personer med- og uden- hjerneskade. Lisbeth er særligt interesseret i brugen af teknologiske løsninger og kommer senest fra en postdoc stilling på Sjællands Universitetshospital, hvor fokus var på at undersøge den sundhedsfremmende effekt af wearable devices.

På Institut for Neurovidenskab har Lisbeth været engageret i opbygningen af især Kursus 2 og 3 på Masteruddannelsen i Neurorehabilitering og har været én af de drivende kræfter bag udgivelsen af bogen Neuroplasticity-based Neurorehabilitation. På ungeklinikken for Cerebral Parese har Lisbeth været med til at oprette en forskningsdatabase, der skal belyse de udfordringer, som unge med Cerebral Parese møder i overgangen fra barn til voksen. Lisbeth bidrager i klinikken med at udvikle og gennemføre projekter, der anvender grundlæggende neurobiologisk viden i klinisk praksis for at optimere effekten af interventioner.

Helle er uddannet fysioterapeut fra Professionshøjskolen, København 2013, har gennemført den Sundhedsfaglige Kandidat ved Københavns Universitet 2019 og er PhD fra Københavns Universitet i 2024. Helle er ansat som postdoc ved Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet.

Helle har erfaring indenfor såvel praksis som forskning og har arbejdet med både børn og voksne med neurologiske udfordringer af forskellige grader. Hun har desuden erfaring med undervisning af såvel kandidat- som masterstuderende og vejledning af diverse projekter.

Helle har særlig interesse indenfor samspillet mellem grundlæggende neurologiske mekanismer, klinisk neurologi og rehabilitering. Hendes arbejde har primært været fokuseret indenfor optimering af motorisk læring samt undersøgelse af kortikal kontrol af visuelt guidede bevægelser hos mennesker med forstyrrelse af hjernens udvikling.

Anne Norup er uddannet neuropsykolog fra Københavns Universitet, 2005, gennemført PhD fra Københavns Universitet i 2013. Efterfølgende uddannet specialist i klinisk neuropsykologi. Siden 2020 har Anne været videnscenterchef, Videnscenter for Neurorehabilitering, Rigshospitalet, Region H. I 2024 blev Anne ansat som lektor på Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet.

Anne har arbejdet inden for neurorehabiliteringen de sidste 15 år og har en særlig interesse i familiearbejdet i neurorehabilitering.

Annes forskning har primært fokus på konsekvenser af erhvervet hjerneskade, heriblandt at afdække socio-økonomiske konsekvenser for både personer med erhvervet hjerneskade og også deres pårørende. Derudover har Annes forskning koncentreret sig om en kontrolleret afprøvning af en manualbaseret familieintervention til familier, der lever med konsekvenserne af en erhvervet hjerneskade eller en rygmarvsskade.

Jens Bo Nielsen er læge og professor i Human Movement Neuroscience ved Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet. Han er også forsknings- og udviklingschef i Elsass Fonden. Jens har forsket i hvordan nervesystemet styrer bevægelse hos mennesker og dyr i relation til neurologiske sygdomme i de sidste 30 år med særlig vægt på cerebral parese. Jens er forfatter til over 300 videnskabelige tidsskriftsartikler og er medforfatter på tre lærebøger og flere populærvidenskabelige bøger. Han har også bidraget med flere kapitler til internationale lærebøger.

Jens var med til at udvikle og etablere Masteruddannelsen i Neurorehabilitering som startede i 2020 og fungerede som studieleder for uddannelsen i 2022-204. Jens underviser også medicin- og ingeniørstuderende på Københavns universitet og DTU i nervesystemets styring af bevægelse og genoptræning af skader op nervesystemet. Jens har været vejleder for over 100 bachelor – og specialestuderende ved en række uddannelser og har haft 30 Ph.d.-studerende og 15 postdocs i sit laboratorium.

Jakob er ansat som klinisk professor ved Københavns Universitet, Neurovidenskab og Pædiatrisk Afdeling på Rigshospitalet, hvor han driver og superviserer projekter, der har til formål at overføre viden fra grundvidenskab til klinisk praksis med særlig fokus på Cerebral Parese.

Jakob blev uddannet kliniker for 26 år siden og har siden kombineret klinisk arbejde med forskningsaktivitet med fokus på neurovidenskab, neurorehabilitering og cerebral parese. Jakob har været involveret i adskillige interventionsstudier med fokus på, hvordan man kan forbedre kognitive og motoriske funktioner efter hjernelæsioner hos både børn, unge og voksne. Studierne er gennemført på Københavns Universitet i tæt samarbejde med Elsass Fonden og klinisk neurologiske afdelinger på forskellige hospitaler i og udenfor landet.

Jakob har de seneste 16 år undervist på ph.d.-, kandidat-, bachelor-niveau løbende og holdt adskillige videnskabelige og populærvidenskabelige foredrag for fagpersoner inden for neurorehabilitering og neurovidenskab. Jakob var en af initiativtagerne til- og tidligere leder af uddannelsen Master i Neurorehabilitering på Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet. Jakob er derudover involveret som tilrettelægger og underviser på det ph.d.-kurser omhandlende neurorehabilitering og Cerebral parese på Københavns Universitet og i Elsassfonden.

Hanne Weisbjerg Thomassen, 35 år, uddannet sygeplejerske i 2010, specialeansvarlig intensiv sygeplejerske på intensiv/NISA Afdelingen på Regionshospitalet Silkeborg. Gift og to børn på seks og ni år.

Intensivsygeplejerske bliver bedre klædt på med master

Som intensivsygeplejerske oplever Hanne Weisbjerg Thomassen, at hun med Master i Neurorehabilitering får større ballast til at argumentere for sin indsats samt kompetencerne til at udvikle og facilitere neurorehabiliterende sygepleje og tværfagligt samarbejde.

Med sin funktion som specialeansvarlig på NISA-området - Neuro Intensiv Step-down med speciale i patienters udtrapning af respirator og rehabilitering efter hjerneskade - var det for sygeplejerske Hanne Weisbjerg Thomassen nærmest indlysende, at hendes faglighed ville kunne få et løft med masteruddannelsen i neurorehabilitering.

"Jeg vil gerne i højere grad kunne arbejde evidensbaseret og på den måde forbedre vores kliniske indsats i forhold til neurorehabilitering. Jeg har den toårige overbygning, intensiv specialuddannelse, som man forventes at tage, når man bliver ansat på en intensivafdeling. Men som sygeplejersker har vi en anden kompetenceprofil end ergo- og fysioterapeuter, så for mig var det relevant at specialisere mig i neurorehabilitering og løfte mine kompetencer på det område", fortæller Hanne Weisbjerg Thomassen.

God balance mellem studie og job

Hanne Weisbjerg Thomassen har, hvad hun kalder en ”fin ordning” med sin arbejdsplads, der betaler for selve masteruddannelsen, med tjenestefri med løn på undervisningsdage, mens transport og materialer er for egen regning. Ordningen, der giver hende fri efter ECTS-point til studiedage, dækker foreløbigt hendes tidsforbrug på studiet fint.

"Indtil nu har der været en fin balance mellem arbejde, uddannelse og fritid. Jeg prioriterer selvfølgelig, hvad jeg bruger min fritid på, for ellers ville det ikke fungere i forhold til aftenvagter. Dem har jeg til gengæld taget flere af, for så kan jeg studere om formiddagen, når familien ikke er hjemme".

Hun oplever, at der fra universitetets side er en realistisk forventning til, hvor meget man som masterstuderende kan overkomme med fuldtidsjob og skiftende arbejdstider ved siden af, og at pensum er af et realistisk omfang.

"Selv eksamenerne er overraskende behagelige. Også der bliver vi mødt med realistiske forventninger".

Essentiel sparring med undervisere og medstuderende

Efter et års fjernundervisning på grund af corona mødte Hanne Weisbjerg Thomassen først sin medstuderende fysisk i begyndelse af uddannelsens tredje semester.<br
"Alligevel var det, som om vi allerede kendte hinanden rigtig godt, fordi vi havde tilbragt så meget tid sammen med virtuel undervisning, møder og gruppearbejder. Vi er en rigtig behagelig blanding af faggrupper, der er gode til at give hinanden plads i de faglige diskussioner. Vi er et godt hold, og vi er alle optaget af det samme".

Det er især gruppearbejdet på uddannelsen, der giver intensivsygeplejersken den essentielle sparring.

"Ind i mellem mangler jeg i mit daglige arbejde nogle at sparre med, så det er alfa og omega, at uddannelsen vægter gruppearbejde og gruppeopgaver så højt. Det er virkeligt givende for mig. Af samme grund ville jeg ønske, at flere sygeplejersker tog masteruddannelsen i neurorehabilitering".

Evidensbaseret behandling der kan bruges i det daglige arbejde

Hanne Weisbjerg Thomassen siger, at hun tager masteruddannelse for sin egen og sin faglige udviklings skyld.

"Jeg elsker at gå i skole og lære nyt, så for mig er processen helt fantastisk. I dag kan jeg i højere grad argumentere for en bestemt behandling eller indsats med større faglig vægt og på baggrund af evidens. Og så kan jeg ikke mindst bedre søge og vurdere ny viden og omsætte den i praksis".

"Det var en kollega, der fik øje på uddannelsen, og jeg har længe drømt om en akademisk overbygning. Så det var blot et spørgsmål om at få den finansieret, og heldigvis passer uddannelsen fint ind i konteksten på min afdeling".

Og det har den fortsat vist sig at gøre efter de første fire kurser af uddannelsen, der alle er afsluttet med eksamener.

"Jeg er meget positivt overrasket over, hvor god mening uddannelsen giver i forhold til min faglighed og mit arbejde. Jeg har fået nogle rigtigt gode redskaber, jeg kan implementere direkte i mit daglige arbejde".

Den større indsigt i neurorehabilitering har også givet Hanne Weisbjerg Thomassen en forståelse af, hvad der er vigtigt at bringe ind i rehabiliteringsindsatsen - samt en væsentlig ”sidegevinst”:

"Mit udgangspunkt for det tværfaglige samarbejde er blevet styrket. Jeg kan argumentere for den sygeplejefaglige vinkel og sammen med terapeuterne udarbejde gode planer for patienternes neurorehabilitering".

På rette speciale-hylde

Hanne Weisbjerg Thomassen plan med masterstudiet er at bruge sine nyvundne kompetencer i sin specialeansvarlige funktion på hospitalets intensivafdeling.

"Jeg er med mit speciale havnet på rette hylde, så min plan er fortsat at have en forankring i praksis og fortsætte med at være med til at udvikle specialet. Jeg har valgt at fordybe mig i neurorehabiliteringen og fokusere mere på den end på den højintensive del af intensivsygeplejen".

Dette interview blev gennemført i december 2021, hvor Hanne var studerende på Master i neurorehabilitering. Hanne er nu dimitteret fra programmet.

Kimmie Westh Svendsen, 34 år, uddannet fysioterapeut i 2011, ansat i Elsass Fondens praksis- og innovationsafdeling i Charlottenlund. Har en partner og bor alene.

Ny viden kan bruges direkte på jobbet

Kimmie Westh Svendsen har på Master i Neurorehabilitering fået den teoretiske ballast, hun søgte, og kan implementere det meste i sin daglige praksis. Især litteraturen kan være drøj at komme igennem, men har gjort fysioterapeuten bedre og mere velovervejet i sin praksis.

De seneste fire år har fysioterapeut Kimmie Westh Svendsen arbejdet med træning af børn og voksne med cerebral parese i Elsass Fonden, der sammen med Københavns Universitet har udviklet masteruddannelsen i neurorehabilitering.

- Jeg er i løbet af årene som fysioterapeut blevet stadig mere motiveret for at få et mere videnskabeligt funderet, teoretisk grundlag for min praksis. Jeg er god som praktikeren på gulvet, men da jeg også underviser fagfæller og studerende på fysioterapeutuddannelsen, synes jeg, det er passende at få en større faglig og teoretisk ballast, fortæller Kimmie Westh Svendsen.

Hun kunne have valgt en kandidatuddannelse, men den er efter hendes vurdering mere forskningsrettet.

- Masteruddannelsen er mere rettet mod det praksisnære, altså at man kan bruge sin nye viden i sit arbejde efterfølgende. Det tiltaler mig. Og så foretrækker jeg at kunne arbejde ved siden af studiet fremfor et fuldtidsstudie på SU.

Hendes arbejdsgiver betaler uddannelsen, og der er ikke aftalt nærmere om tidsforbruget.

- Jeg tilrettelægger i vid udtrækning selv mit arbejde, og da undervisningen ligger om aftenen og i weekenderne, går det ikke ud over min arbejdstid. Noget af det, jeg beskæftiger mig med på masteruddannelsen, kunne lige så godt være noget, jeg lavede i forbindelse med mit job, så grænserne mellem studie og job er ret flydende. Jeg får også nogle dage fri op til den afsluttende masteropgave.

Gode aha-oplevelser

Godt halvvejs gennem masterstudiet synes Kimmie Westh Svendsen, at det lever fint op til hendes forventninger.

- Jeg forventede at få en større baggrundsviden og mere viden om neurobiologi og hjernens funktion, og det har jeg fået. Studiet er godt bygget op, og vi lagde ud med evidens- og litteratursøgning. På min arbejdsplads fodrer forskningsafdelingen os med relevant litteratur, men det er godt også selv at kunne søge og være kritisk i forhold til litteraturen på området. Og neurobiologi var et svært kursus, så det var rigtig godt, at det blev fulgt op med et modul om at omsætte viden til praksis.

Det gav Kimmie Westh Svendsen ”nogle gode aha-oplevelser”.

- Vi tog blandt andet udgangspunkt i nogle cases fra vores hverdag, som førte til, at jeg tilrettelagde træningen af mine patienter anderledes. Jeg kunne se, hvordan jeg faktisk fik noget direkte ud af min teoretiske viden fra kurset i neurobiologi, og jeg kan nu bedre forklare, hvorfor jeg griber træningen med mennesker med cerebral parese an, som jeg gør.

Implementering af ny viden er kompleks

Det nyligt overståede kursus i implementering har i Kimmie Westh Svendsens øjne gjort baggrundsforståelsen endnu vigtigere.

- Jeg har fået øjnene op for, at implementering er mere komplekst end som så. Man kan ikke bare smide en videnskabelig artikel ud blandt sine kolleger og forvente, at indholdet bliver brugt - eller at det bare kan omsættes direkte til praksis. Ændret praksis handler om at dele en viden, der giver mening.

Indtil nu giver masterstudiet i neurorehabilitering mening for Kimmie Westh Svendsen.

- Ud over at blive mere funderet i viden og evidens i det jeg gør, taler om og underviser i, har det givet mig mod på at arbejde mere kvalificeret med de mange, der har smerter i forbindelse med cerebral parese. Det skal min masteropgave måske handle om. Så kunne jeg efterfølgende arbejde mere struktureret med den gruppe ved at afprøve nogle projekter eller interventioner.

Hårdt, men det hele værd

Der har været kurser på studiet, hvor Kimmie Westh Svendsen har oplevet at få et større udbytte, end hun havde forventet. Og der har været perioder, hvor det har været hårdere end ventet, især litteraturen har ind imellem været svær. Dertil har det ind imellem også været en udfordring, hvornår litteraturen blev frigivet, i forhold til planlægningen af studie-, arbejds- og fritid.

- I betragtning af, at vi er det første hold, der gennemfører uddannelsen, har underviserne efter evalueringerne af hvert kursus været gode til at rette pensum til, så det i omfang passer bedre til kurserne. Eksamenerne har været fine og relevante i forhold til indholdet af det forudgående modul. Indtil nu har det haft fin relevans for min dagligdag.

For Kimmie Westh Svendsen var det held i uheld, at uddannelsens første halvdel var præget af corona-nedlukninger og fjernstudier over nettet, for hun plejer ellers at bruge megen tid på koncerter og festivaler.

- Jeg var gennem kolleger forberedt på arbejdsbelastningen ved at tage en masteruddannelse. Men det giver jo god mening, når man først kæmper sig igennem.

Selv om en hel fredag eller lørdag er lang på Zoom, har undervisningen på distancen fungeret udmærket, også fordi de studerende kommer fra hele landet.

- Det var fedt efter et år at møde folk i virkeligheden, selv om vi allerede følte, at vi kendte hinanden. Vi er et forholdsvist homogent hold med mange terapeuter, fordi rehabilitering nok appellerer mest til os som faggrupper. Jeg kan godt forestille mig, at det ville være fedt med en endnu bredere sammensætning, for eksempel flere sygeplejersker, der er gode til at indtage rehabiliteringstankegangen.

Netværket på uddannelsen er det bedste

Det mest udfordrende for Kimmie Westh Svendsen har været at skulle lære at læse lektier igen, for det er 10 år siden, hun sidst sad på skolebænken.

- Det er det helt lavpraktiske med at sætte tiden af, sætte mig ned og indlære noget, jeg ikke på forhånd kender. Det er samtidig også det fede og spændende. Men hele kursusdage er lange, når man er vant til at foretage sig noget fysisk og bruge sin krop.

Det bedste er til gengæld de medstuderende og det netværk, det har givet Kimmie Westh Svendsen.

- Jeg har fået en bredere forståelse af, hvad de andre laver og de steder, de arbejder. Og så er min egen praksis blevet bedre og mere velovervejet.

Dette interview blev gennemført i december 2021, hvor Kimmie var studerende på Master i neurorehabilitering. Kimmie er nu dimitteret fra programmet.

Nicki Møller Larsen, 44 år, uddannet fysioterapeut i 2006, selvstændig med klinikken NeuroRehab i Aalborg, hvor han genoptræner mennesker med primært senhjerneskader og rygmarvsskader. Mangeårig håndbold- og ishockeyspiller og på 14. år formand for Aalborg HK. Fraskilt med to døtre på 12 og 14 år.

Livet er en lang læring

Nicki Møller Larsen suger ny viden til sig, hvor han kan, og er i løbet af sit masterstudie blevet endnu bedre til at forklare skadernes betydning og sin træning over for sin klienter. For den privatpraktiserende fysioterapeut er netværk og tæt samarbejde med andre specialister afgørende, så han håber, at flere faggrupper også vil tage masteruddannelsen i neurorehabilitering.

Nicki Møller Larsen ser hver dag fire-fem klienter med senhjerneskader, rygmarvsskader, skader efter blodpropper eller anden sygdom i hjernen i sin klinik, som han åbnede for tre år siden. Før da var han i 12 år ansat ved Region Nordjyllands Neuroenhed Nord i Brønderslev, så hele hans karriere som fysioterapeut har handlet om neurorehabilitering.

"Livet er jo en lang læring. Jeg stræber efter altid at være opdateret inden for den nyeste viden på området og brænder for mine klienter og for at undervise og udvikle faget. Det har masteruddannelsen helt klart bidraget til", siger Nicki Møller Larsen, der også underviser fagfæller i sit speciale og fungerer som ekstern konsulent på et genoptræningstilbud i en nordjysk kommune.

"For mig handler studiet også om at udvide mit netværk, for neurorehabilitering er jo en niche inden for fysioterapien".

Han følger derfor også med i de faglige selskaber under Danske Fysioterapeuter og suger i det hele taget faglig viden til sig, hvor han kan.

"Kurserne på masteruddannelsen har foreløbigt overvejende været meget brugbare. Enkelte kunne måske dog godt optimeres. Det var en god begyndelse af lægge ud med metode og teori, så vi fik værktøjerne til at forstå videnskabelige artikler, der ellers godt kan ligge langt fra praksis, men metodekurset var en godt til at gå i gang med resten, mener Nicki Møller Larsen, der har haft stort udbytte af læren om hjernes funktion og betydning".

"Vi har læst utroligt mange videnskabelige artikler på engelsk og har lært at uddrage essensen. Jeg er klart blevet opdateret med den nyeste viden".

Netværk og andre faggrupper

Implementeringskurset lå lidt langt fra Nicki Møller Larsens hverdag, men andet har han kunnet inddrage direkte i sit daglige arbejde.

"Jeg bruger megen tid på at forklare mine klienter, hvad deres individuelle skader betyder og hvorfor, og det er jeg klart blevet bedre til gennem masteruddannelsen. Jeg prøver, ud fra den evidens jeg møder, at forbedre min praksis, og hos mig kan jeg se, at for eksempel kredsløbstræning og forbedring af konditionen har en generel gavnlig effekt blandt mine klienter".

Han taler også med sine klienter om de psykiske implikationer af deres skader og har derfor en neuropsykolog knyttet til sin klinik, lige som han samarbejder med en talepædagog og andre specialfaggrupper, hvis han ikke henviser til Hjernesagen og Hjerneskadeforeningen.

"Noget af det mest positive ved studiet er at møde andre faggrupper og få andre input til, hvordan man også kan gøre tingene. Den større og mere opdaterede viden, jeg får om hjernen og dens opbygning, har givetvis også positiv betydning for mine muligheder for at opbygge og udvide min praksis", vurderer Nicki Møller Larsen.

"Vi er et godt hold, der har nogle gode faglige diskussioner undervejs. Det er både en styrke og en svaghed, at vi er mange terapeuter, for selv om vi indbyrdes er meget forskelligt specialiserede, så er vi ind imellem måske en lidt for homogen gruppe. Jeg kan se på min egen praksis, at det er nødvendigt at inddrage andre faggrupper og specialister, så jeg håber, at uddannelsen også bliver udbredt blandt for eksempel talepædagoger og neuropsykologer".

Har været det hele værd

Nicki Møller Larsen har overordnet være ganske tilfreds med den online-undervisning, der på grund af coronanedlukning har præget den første del af hans masterstudie, og er for eksempel godt tilfreds med, at eksamen kunne klares virtuelt frem for at skulle til København for de 20 minutter, den tog.

Økonomisk hænger hans betaling for deltagelsen i studiet sammen med to legater, så den største investering er for Nicki Møller Larsen tiden. Men det er absolut det hele værd, også selv om der i perioder har været ”tryk på”.

Hans plan med masteruddannelsen er, at hans praksis vokser, så han kan ansætte flere medarbejdere og selv dykke mere ned i sit speciale og undervise endnu mere.

"Det giver en god afveksling i hverdagen både at udøve sit fag praktisk og undervise. For mig er det enormt spændende at være med til at dygtiggøre andre. Det føler jeg mig bedre klædt på til med den viden, jeg har tilegnet mig. Den gør, at jeg kan stå endnu skarpere, når jeg er ude at undervise i for eksempel kommuner - du skal jo helst vide mere end dem, du underviser".

Når masteruddannelsen er i hus, vil han fortsætte med at tage relevante kurser og følge med i de nye retningslinjer, der løbende kommer for hans felt. Og så vil han gerne deltage i panelet af tidligere studerende og ad den vej fortsat være med til at påvirke uddannelsen.

Dette interview blev gennemført i december 2021, hvor Nicki var studerende på Master i neurorehabilitering. Nicki er nu dimitteret fra programmet.