Master i Personlig Medicin

Sisse Rye Ostrowski er studieleder for masteruddannelsen i personlig medicin. Som læge og forsker er hun optaget af, hvordan man kan udvikle personlig medicin ved brug af de unikke danske sundhedsdata fra registre, kvalitetsdatabaser, patientjournaler, laboratorier og biobanker. Hendes eget forskningsfokus inden for personlig medicin er at forstå kønsforskelle samt interaktionen mellem inflammation og sygdom.

Sisse har forsket i mere end 25 år og har en ph.d. og doktorgrad i inflammation og stress immunologi. Hun er forskningsleder for den største genomiske kohorte i Danmark bestående af 350.000 patienter (Region Hovedstadens Biobank) og 150.000 raske bloddonorer (Det Danske Bloddonor Studie). Hun er som forskningsleder for en stor genomisk kohorte, involveret i talrige nationale og internationale forskningssamarbejder om udvikling af personlig medicin, inden for de fleste sygdomme.
Hun har publiceret mere end 350 peer-reviewede artikler og er en hyppigt anvendt foredragsholder om emnet personlig medicin.

I arbejdet med masteruddannelse i personlig medicin, har det været afgørende for Sisse at få de stærkeste forskningsmiljøer indenfor personlig medicin, repræsenteret på uddannelsen som kursusledere eller som undervisere. Da uddannelsen spænder over 5 universiteter, er hun vedvarende optaget af at sikre et flow i uddannelsens kurser med optimalt overlap og fravær af gaps.

Charlotte Brasch Andersen er lektor på Syddansk universitet og klinisk laboratorie genetiker (ErCLG) på Odense Universitetshospital. Hun har i hele sin karriere arbejdet med identifikation af genetiske faktorer til sygdom, lige fra testikelkræft, til astma og allergi, farmakogenetik og de seneste 14 år med klinisk genomisk diagnostik inden for hovedsageligt sjældne sygdomme og i prænatal diagnostik.

Hendes forskning er på nu hovedsageligt omkring identificering af gen varianter hos patienter med sjældne sygdomme.

Hun har desuden været drivkraft for etablering af flere efteruddannelser, bl.a. uddannelsen som klinisk laboratorie genetiker i Danmark, en 4 årig efteruddannelse af kliniske akademikere i klinisk genetik, samt et grundlæggende nationalt kursus for alle kliniske akademikere i sundhedsvæsenet og er desuden i den faglige gruppe for Master i personlig medicin.

Søren Besenbacher er lektor i bioinformatik på Molekylær Medicinsk Afdeling (MOMA), Aarhus Universitet. I hans forskning bruger han statistiske og datalogiske metoder til at løse problemer inden for menskelig genomforskning. En af hans primære forskningsinteresser er at studere og modelere de mutationsprocesser der skaber nye mutation i mennesker.

Derudover arbejder hans forskningsgruppe på at lave nye metoder til at identificere om et individ har kræft udfra sekvensdata fra celle frit-DNA i blodet.

Søren Brunak er en førende pioner inden for bioinformatik og sundhedsdatavidenskab og har været det siden 1980'erne. Brunaks multidisciplinære tilgang har ført til fremskridt i forståelsen af sygdomsinteraktioner og biologiske systemers funktion og dermed grundlæggende forbedret mulighederne for at skabe nye interventionsstrategier.

Han har udviklet et sygdomsforløbskoncept til modellering af multimorbiditet og komorbiditet, der bruges til at analysere sygdomsprogressionsmønstre. Kønsforskelle i sygdomsprogressionsmønstre ved hjælp af millioner af forløb er et andet nyligt eksempel og disse tilgange er også blevet brugt i big data-intensivplejedomænet. Hans forskning kombinerer systembiologi på molekylært niveau og sundhedsdata, såsom elektroniske patientjournaler og biobankspørgeskemaer. Målet er at gruppere og stratificere patienter ikke kun ud fra deres genotype, men også fænotypisk baseret på de kliniske beskrivelser i patientjournalerne.

Han har udviklet en generel tilgang til at indsamle longitudinelle fænotypiske beskrivelser af patienter fra patientjournaler på en systematisk og ikke-kohorteafhængig måde. Ved at udtrække fænotypeinformation fra friteksten i journalerne har han vist, at informationen i journalerne kan bruges til at producere finkornet patientstratificering og statistik over sygdomssammenfald. Sygdomssammenhængene kan derefter kortlægges i systembiologiske rammer med det generelle formål at finde gener og proteiner, der spiller en rolle i mere end én sygdom.

Anders Børglum er uddannet læge (1991) og ph.d. (1996) fra Aarhus Universitet (AU). Han er professor i medicinsk genetik på Institut for Biomedicin, AU. Han er instituttets forskningskoordinator for personlig medicin, leder af Center for Genomics and Personalized Medicine, Aarhus Genome-data Center, samt formand for AU’s interdisciplinære forskningsnetværk Personalised Medicine, som omfatter knap 200 forskere på AU og Aarhus Universitetshospital. Internationalt står Børglum i spidsen for the Autism-Spectrum-Disorder-Workgroup of The Psychiatric Genomics Consortium, som er et konsortium med mere end 800 forskere fra 36 lande.

Han var den første Scientific Director og hovedansøger for iPSYCH-projektet (2012-), som har etableret et af verdens største psykiatrisk-genetiske projekter. iPSYCH har publiceret >1,100 artikler, citeret >52,000 gange.

Børglums forskning omhandler identifikation af gener for psykiatriske sygdomme og udviklingsforstyrrelser med fokus på autisme, ADHD, skizofreni, bipolar og depression.

Børglum har særligt fokus på at afdække de underliggende årsager og sygdomsmekanismer og accelerere udviklingen af personlig medicin for at forbedre diagnostik, behandling og forebyggelse af disse ofte kroniske og invaliderende tilstande. Børglum har stået i spidsen for studier, der involverer detaljerede genetiske undersøgelser med op til mere end 1 million personer. De identificerede risikogeners funktion undersøges gennem bioinformatiske analyser og laboratoriemæssige studier fra celleniveau til dyremodeller.

Jessica arbejder inden for kræftforskning, danske sundhedsregistre, maskinlæring og systembiologi med det primære mål at finde forbedrede og nye løsninger til at opdage kræftrisiko, tidlig kræftdiagnose og prognosemuligheder.

Det ultimative mål for hendes forskning er at bygge bro mellem brugen af store patientdata og computervidenskab med det kliniske behov for at forbedre præcisionsmedicinske initiativer.

Jeg er adjunkt i Søren Brunaks gruppe ved Novo Nordisk Fondens Center for Proteinforskning, hvor jeg også har lavet min PostDoc og PhD.

Jeg arbejder på flere projekter, der involverer Landspatientregisteret, komorbiditeter og tidsmæssige sygdomsforløb.

Jeg er også meget engageret i Brunak-gruppens undervisning og i 2024 blev jeg færdig med min universitetspædagogik.

Trine Kjær har en Ph.D.-grad i økonomi og er ansat som professor i sundhedsøkonomi ved Dansk Center for Sundhedsøkonomi (DaCHE) på Syddansk Universitet, hvor hun også fungerer som Ph.D.-koordinator. Hun er aktiv i det internationale forskningsmiljø, og deltager i flere store tværfaglige forskningsprojekter. Trine er associate editor på tidsskriftet Health Economics og forperson for det nordiske forskningsnetværk i sundhedsøkonomi. Hun har en dybdegående forståelse for sundhedsvæsenets funktioner og incitamentsstrukturer og har mere end 20 års undervisningserfaring i sundheds- og velfærdsøkonomiske temaer på tværs af uddannelser.

Trine forsker i sundhedsøkonomiske problemstillinger med fokus på prioritering og barrierer for lighed i sundhed, hvor hun anvender en kombination af data fra spørgeskemaer og registre med afsæt i økonomisk teori og metoder. Hun undersøger blandt andet årsagerne til forskelle i sundhedsadfærd og ulige adgang til sundhedsydelser med en målsætning om at skabe viden til mere optimal ressourceanvendelse og tilrettelægge differentierede indsatser i sundhedsvæsenet. Trine er internationalt anerkendt for sin forskning inden for præferenceafdækning, hvor hun undersøger patienternes og befolkningens præferencer for sundhedseffekter og prioritering. Hendes fokusområder inkluderer kroniske patientgrupper som personer med diabetes og cancer samt danskernes tandsundhed.

Opdateres snarest

He is a professor of infectious diseases and the director of CHIP – Centre of Excellence for Health, Immunity and Infections. He also leads the Lundbeck Foundation's Centre of Excellence PERSIMUNE (Centre of Excellence for Personalized Medicine of Infectious Complications in Immune Deficiency).

He is a member of the Executive Committee of the ENIH/NIAID-funded INSIGHT network (International Network for Strategic Initiatives in Global HIV Trials) and chairs its scientific steering committee.

Additionally, he is the co-chair of the scientific steering committee for RESPOND (global infectious disease consortium).

From 2022 to 2024, he served as the chair of the scientific steering committee for STRIVE (Strategies and Treatments for Respiratory Infections and Viral Emergencies), a global research platform that is part of global pandemic preparedness.

His initial research focus was on HIV. In recent years, this focus has expanded to include respiratory infections (e.g., influenza and more recently SARS-CoV-2) and infections in patients with other types of immune dysfunction (including transplantation, oncology, hematology, and treated patients with autoimmune diseases).

He mentors several younger colleagues in their research development. He has supervised 41 completed PhDs and 9 D.M.Sc. degrees, with ongoing supervision of 7 PhD students.

He has authored 892 publications in peer-reviewed medical journals, with 50,640 citations and an H-index of 100.

Hæmatolog, overlæge og lektor ved Københavns Universitet med +10 års praktisk erfaring i hæmatologiske forskningslaboratorier i Europa og USA. Formand for den nordiske CLL studie gruppe, leder af CLL-laboratoriet og det kliniske CLL forskningsprogram på Rigshospitalet.

Som klinisk hæmatolog med laboratoriebaggrund kombinerer min forskning rutinemæssige helbredsdata, genetisk og funktionel karakterisering af lymfoide cancer celler og celler fra mikromiljøet, MRD-analyser og diagnostisk udredning for lymfoide cancere til at designe kliniske forsøg til præcisionsbehandling indenfor hæmatologien.

I min forskningsgruppe har således været med til at skabe baggrunden for den nuværende håndtering af bl.a. CLL som medforfatter til ESMO guidelines, TP53 guidelines, flowcytometri- og MRD-guideliens for CLL.
Som stiftende medlem af +5 investigator-initierede kliniske forsøg, der tester målrettet terapi i CLL samt grundlægger og sponsor af PreVent-ACaLL fase 2-3 forsøget, det første Machine Learning-baserede kliniske forsøg i CLL, er min forskningsgruppe med til at udvikle fremtidens datadrevne behandling af lymfoide cancere.

Udvikling af datadrevet translationel forskning baseret på Danish Lymphoid-lineage Cancer Research (DALY-CARE), der dækker +3.000 rutinemæssige datavariabler for +65.000 patienter kombineret med genetiske analyser for +10.000 patienter er baggrunden for at udvikle beslutningsstøtteværktøjer for lymfoide cancere baseret på datadrevet medicin.

Således er alle de discipliner, der er nødvendige for translationel forskning i lymfoide cancere, til stede i min forskningsgruppe, hvilket danner baggrund for udvikling og implementering af beslutningsstøttværktøjer baseret på medicinsk kunstig intelligens og dermed personlig medicin.

Jakob Skou Pedersen is a Professor of Bioinformatics at the Department of Molecular Medicine and the Bioinformatics Research Centre, Aarhus University, Denmark.

His field of research is computational genomics, and he is interested in statistical method development and large-scale data analysis. His past contributions have spanned diverse areas, including comparative genomics, RNA structure prediction, RNA biology, ancient DNA, and cancer genomics.

His current research uses Generative AI and Bayesian modeling for computational genomics, focusing on applications within circulating tumor DNA (ctDNA) and single-cell data analysis.

Jeg er klinisk laboratoriegenetiker (ErCLG) og leder af Afdeling for Molekylær Diagnostik, Aalborg Universitetshospital samt professor i molekylær diagnostik, Klinisk Institut, Aalborg Universitet.

Mine primære forskningsområder er bryst- og æggestokkræft, hvor jeg er en del af to store internationale konsortier CIMBA (Consortium of Investigators of Modifiers of BRCA1/2), ENIGMA (Evidence-based Network for the Interpretation of Germline Mutant Alleles) med deltagelse af forskere fra mere end 40 lande. I CIMBA arbejder vi med at identificerer faktorer der modificerer den individuelle kræftrisiko hos personer der bærer patogene varianter i bl.a. BRCA1 og BRCA2. I ENIGMA arbejder vi med klassificering af varianter i gener, der er associeret med disposition til Bryst- og/eller æggestokkræft. I den sammenhæng er jeg en del af det af ClinGen(Clinical Genome Ressource) godkendte VCEP (Variant Curation Expert Panel) og har været med til at udvikle de godkendte retningslinjer for fortolkning af varianter i BRCA1 og BRCA2.

Derudover arbejder jeg med udvikling af nye metoder bl.a. til tidlig diagnostik af kræft og præimplantations genetisk testning.

Carolina Barra Quaglia is the group leader of Protein Immunoinformatics research group at the Health Tech Department of Technical University of Denmark (DTU).

The immune system orchestrates responses in health and disease through a series of events involving antigen processing and presentation, distinguishing between self and foreign entities to ultimately induce immunogenicity. However, in certain situations such as allergy, autoimmunity, or in the treatment with biological protein drugs, the immune system fails to induce tolerance and triggers an undesired immune reaction. The mechanisms behind these responses remain unknown.

The Protein Immunoinformatics group focuses on developing machine learning tools, particularly using protein structural information, deep learning, and computer vision to understand and predict the allergenicity and immunogenicity of the proteins.

Jeg er uddannet speciallæge i klinisk genetik og arbejder på Klinisk Genetisk afdeling, Aalborg Universitetshospital. Jeg arbejder især med genetik i relation til cancer og prænatal diagnostik.

Jeg er også professor ved Klinisk Institut, Aalborg Universitet. Min PhD-afhandling handlede om genetiske aspekter af trofoblastsygdom og jeg foresker stadig i genetiske aspekter af fertilisation og/eller cancer.

Jeg interesserer mig også for medicinsk uddannelse og er postgraduat klinisk lektor i klinisk genetik, ved Klinisk Institut, Aarhus Universitet.

Mette Nordahl Svendsen er professor i antropologi ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Hendes forskning har fokus på relationen mellem medicinsk teknologi og samfund og undersøger, hvordan nye medicinske teknologier udvikles og introduceres i sundhedsvæsenet og ændrer vores forståelser af og måder at være menneske og person på.

Siden 2017 har hun ledet projektet MeInWe, som udforsker de samfundsmæssige aspekter af personlig medicin. Projektet rejser spørgsmål som: Hvordan udfordrer personlig medicin etiske, organisatoriske og juridiske grænser mellem forsøgsperson og patient, offentlig og privat, syg og rask, individ og samfund, normal og afvigende? Hvad er de involverede aktørers erfaringer, holdninger, interesser, håb, forventninger og bekymringer ifm. personlig medicin? Hvordan diskuteres personlig medicin i den offentlige debat, og hvordan skabes offentlig legitimitet omkring personlig medicin?

I sin forskning samarbejder Mette Nordahl Svendsen og hendes MeInWe-gruppe med en række klinikker og biomedicinske forskningsprojekter – i fx onkologien, kardiologien, diabetes-området – og deltager gennem disse samarbejder i den konkrete integration af personlig medicin i sundhedsvæsenet. Metodisk kombinerer MeInWe-gruppen forskellige samfundsvidenskabelige metoder: etnografisk feltarbejde i sundhedsvæsenet; interviews med forskere, klinikere, borgere og patienter; juridiske dokumentanalyser; filosofiske analyser; samt spørgeskemaanalyse. Mette Nordahl Svendsen er førende ekspert på at forstå samspillet mellem life science og samfund og har publiceret sin forskning i både samfundsvidenskabelige, folkesundhedsvidenskabelig og medicinske tidsskrifter.

Mads Thomassen har i mange år bidraget til molekylær forskning i brystkræft. Hans gruppe har udviklet prognostiske markører for brystkræft baseret på global profilering af mRNA, lincRNA og miRNA. De har udført genekspressionsprofilering og identificeret HRD-signaturer og vist familiær aggregering af molekylære tumorundertyper i brystkræft.

Via internationalt samarbejde har Mads Thomassen bidraget til identifikation af polygene kræftrisikosignaturer, der er under klinisk implementering. Resultaterne er offentliggjort i højt rangerede tidsskrifter, herunder Nature Genetics og JAMA.

Han er medlem af styregruppen i ENIGMA-konsortiet for fortolkning af varianter i kræftdisponerende gener. Han leder i øjeblikket flere internationale projekter. Desuden har han anvendt molekylær profilering på flere andre kræftformer og andre sygdomme.

Mikkel Werling er ph.d. studerende ved Afdeling for Blodsygdomme på Rigshospitalet. Han har en baggrund indenfor kognitionsvidenskab; en smeltedigel mellem blandt andet statistik, psykologi og filosofi.

Mikkel er særligt interesseret i at bruge machine learning til at udvikle beslutningsstøtte værktøjer til brug i sundhedsvæsenet. Mere specifikt prøver han i sit ph.d. projekt at undersøge, hvorvidt prædiktive modeller kan forbedres ved at lære på tværs af mange forskellige sygdomme.

Han er en af 20, der har modtaget Danish Data Science Academy (DDSA) ph.d. stipendiat, som bliver givet til lovende unge forskere indenfor data science.

I sit virke som underviser bestræber han sig på at gøre kodning og databearbejdning tilgængeligt og forståeligt for alle.

Louise, der siden 2011 har arbejdet med personlig medicin, deler her, hvordan masteruddannelsen har givet hende en unik mulighed for at fordybe sig i et speciale - en ting, der sjældent er tid til i en travl hverdag i sundhedsvæsenet.

Louise fortæller, hvordan særligt ét valgfag gjorde stort indtryk på hende, og hvordan masteren har givet anledning til berigende fag-nørderi og udvidelse af sit faglige netværk.

Vejen til personlig medicin

Jeg er uddannet bioanalytiker i 90’erne og arbejder i dag som bioanalytiker med specialistfunktion i molekylærpatologi. Min rejse ind i personlig medicin startede tilbage i 2011, hvor jeg på min afdeling var med til at implementere de nye analyser, som kunne sandsynliggøre, hvorvidt specifikke behandlinger gavnede den enkelte patient eller ej.

Hands-on erfaring og lyst til læring

De seneste mange år har jeg arbejdet med at fortolke genvarianter, hvilket måske gør mig til en lidt atypisk bioanalytiker. Min viden og kunnen inden for personlig medicin og fortolkningsarbejdet har primært været baseret på hands-on erfaring og sidemandsoplæring fra afdelingens molekylærbiolog.

Jo mere jeg har arbejdet med genfortolkning, jo mere nysgerrig er jeg blevet på, hvad personlig medicin ellers rummer. Som person er jeg sådan én, der rigtig godt kan lide at lære nyt og dygtiggøre mig. Jeg var derfor heller ikke spor i tvivl om svaret, da min arbejdsplads opfordrede mig til at tage masteren i personlig medicin. Jeg ville rigtig gerne afsted og blive klogere.

Efteruddannelse på ledelsens opfordring

Opfordringen om at tage masteren var fra ledelsen side blandt andet for at certificere mig yderligere i dét, jeg arbejder med hver dag. Jeg har jo arbejdet med de her genfortolkninger uden at have en reel uddannelse i lige netop personlig medicin. Masteren har givet mig en teoretisk ballast og et overblik over feltet, som jeg ikke på samme måde har fået gennem sidemandsoplæringen. Og så er det også et ønske fra ledelsen side, at bioanalytikere i større grad skal deltage i forskning, og der klæder sådan en efteruddannelse mig jo også godt på.

En unik mulighed for at fordybelse

Når man arbejder i sundhedsvæsenet, som jeg jo gør, så sker det sjældent, at man får lov til at fordybe sig i et emne. Det har vi simpelthen ikke tid til. Vi er mange, der hungrer efter tiden og muligheden for at fordybe os i vores felt, så det har været så unikt at få lov til at dykke ned i emnet og have tid til at blive klogere på en masse forskellige områder indenfor personlig medicin.

Et valgfag, der gjorde indtryk

Hvis jeg skal fremhæve et valgfag, jeg var særligt optaget af, så var det “Etik, Ret og Organisering af Personlig Medicin”. Jeg havde ikke de store forventninger til kurset, men jeg endte med at være fuldstændig grebet af det. På patologi-afdelingen, hvor jeg arbejder, beskæftiger vi os ikke direkte med patienter, men udelukkende prøver, væv og celler, og man kan derfor let miste forbindelsen til patienten. Faget genskabte den forbindelse og præsenterede også en masse dilemmaer, perspektiver og indsigter, der er gavnligt og brugbart i mit arbejde, selvom jeg ikke konfronteres med mennesket, dets liv, familie, drømme og håb.

Et fællesskab af fag-nørder

Masteren har givet mig en unik mulighed for at udvide mit faglige netværk. Vi var en del fag-nørder på holdet med mange forskellige kompetencer og erfaringer. Jeg synes, vi var virkelig gode til at drage nytte af hinanden. Fagmiljøet hjalp os også godt på vej ved at sætte os til at arbejde sammen på kryds og tværs gennem diverse projekter og eksamener. Hvis jeg en dag kommer til at sidde med et eller andet specifikt problem inden for noget, jeg ikke selv kan komme ud af, så har jeg helt sikkert fået nogle studiefæller, jeg kan spørge til råds.

Fornyet selvsikkerhed om egen faglig berettigelse

I praksis laver jeg præcis det samme i dag, som før jeg startede på masteren, men ultimativt set har den nye viden og kompetencer givet mig ekstra hår på brystet og fornyet selvsikkerhed i forhold til min egen faglighed og berettigelse i et felt, hvor bioanalytikere til tider har måtte kæmpe for sin plads blandt andre faggrupper.

Dette interview blev gennemført i 2023, hvor Louise var studerende på Master i Personlig Medicin. Louise er nu dimitteret fra programmet.

Andreas Fanø, 32 år, uddannet farmaceut i 2016, først ansat i barselsvikariat med bivirkningsrapportering og i dag scientific partner i medicinalvirksomheden Roche i Hvidovre med ansvar for to lægemidler mod lungekræft og et tumoragnostisk lægemiddel, som kan bruges på tværs af kræfttyper med samme specifikke genforandring. Gift og har to børn på otte måneder og fire år.

En adgang til større indsigt

Andreas Fanø er ansat i lægemiddelindustrien og bidrager som lægemiddelansvarlig til udviklingen af personlig medicin i Danmark. Farmaceuten tager masteruddannelsen i personlig medicin for at få et endnu større indblik og mere viden på området og sætter stor pris på det større netværk, der følger med.

Farmaceut Andreas Fanø arbejder i en branche med meget stort fokus på personlig medicin, så en masteruddannelse i netop det emne lå lige for.

"Der sker rigtig meget på det område. Metoderne, der bruges i udviklingen af personlig medicin, for eksempel inden for genetik og proteiner, bliver hele tiden videreudviklet og forbedret. Samtidig bliver computerne og databehandlingen hele tiden hurtigere, så personlig medicin er virkelig i en rivende udvikling", siger Andreas Fanø.

Han beskæftiger sig allerede med personlig medicin inden for kræft, men vil med masteruddannelsen i personlig medicin gerne have en større forståelse af området og indsigt i, hvordan de forskellige elementer bliver brugt og kan bruges i samspil med hinanden.

"Jeg tager primært masteruddannelsen for at få mere viden om et stort og komplekst område. Jeg arbejder selv med lægemidler mod kræft, men personlig medicin er også relevant inden for andre sygdomsområder".

Udviklingen kræver efter hans opfattelse, at man rykker tættere sammen.

"Vi må erkende, at der er begrænsede ressourcer i vores sundhedsvæsen, både økonomisk og arbejdskraftmæssigt, og der er allerede udbredt mangel på blandt andre læger. Samtidig har vi som samfund og borgere ret høje ambitioner og forventninger til behandlingsniveauet. Derfor tror jeg, vi er nødt at arbejde endnu tættere sammen, for eksempel i flere offentligt-private samarbejder på sundhedsområdet om blandt andet udviklingen af mere innovative lægemidler".

Udvidelse af fagligt netværk

Andreas Fanøs arbejdsgiver betaler hans deltagelse i masteruddannelsen samt den arbejdstid, han bruger på kursusdage.

"Tidsmæssigt er der en god balance i arbejdsbelastningen, og niveauet for pensum er fint. Jeg er glad for, at det foregår i arbejdstiden, for havde det ligget om aftenen og i weekenderne, ville jeg have haft svært ved at få det til at passe ind i familielivet med to små børn. Det er et stort plus for mig at kunne læse videre, samtidig med at jeg arbejder. Og så passer det mig fint, at kursusdagene er spredt mellem de forskellige universiteter".

Han ser nemlig en stor fordel i at møde kapaciteterne inden for personlig medicin i deres egne forskningsmiljøer.

"Det er fedt at møde forskerne rundt om i landet, for de har alle forskellige holdninger, kulturer og indgangsvinkler. De forskelligheder gør os klogere, tror jeg. Og det er interessant at se de forskellige værktøjer, de bruger i henholdsvis klinik og forskning i forbindelse med personlig medicin".

Nogle af de forskere, der underviser eller holder oplæg på uddannelsen, er allerede samarbejdspartnere i lægemiddelindustrien, mens andre kunne blive det. Så undervisningen er også en udvidelse af hans faglige netværk.

Fordele ved forskelligheder

Formålet med Andreas Fanøs masteruddannelse er, ud over indblik og viden, at få kendskabet udbredt i den organisation, han til dagligt arbejder i, så endnu flere begynder at interessere sig for personlig medicin. Selv sætter han stor pris på de forskellige fagligheder på masterholdet, og hvordan de spiller sammen.

"Der er i høj grad fokus på tværfaglighed og samarbejde på studiet, og vi har nogle virkeligt spændende diskussioner sammen. Der tages fint hensyn til vores forskellige forudsætninger og niveauer, og undervisningen fungerer også som inspiration, så man selv kan vælge, hvad man vil fordybe sig mere i mellem undervisningen eller efter et afsluttet fag. Nogle af emnerne kan man jo bruge et helt arbejdsliv på at forstå til bunds, men vi får et godt indblik og en forståelse af, hvad det handler om, og hvordan tingene spiller sammen".

For Andreas Fanø er masterholdet en god blanding af fagligheder og brancher.

"Folk er gode til at byde ind med, hvordan de hver især arbejder med tingene, og vi ligner ikke hinanden alt for meget, selv om de fleste af os allerede arbejder med personlig medicin. Vi har tydeligvis meget forskellige perspektiver på personlig medicin og ser ret forskelligt på, hvad der er væsentligt".

For ham er det interessant at møde de forskellige synspunkter, uanset hvilket emne holdet beskæftiger sig med og diskuterer.
br> "Lige nu er jeg en lykkelig studerende. Vi er det første hold på godt og ondt, og jeg er spændt på at se, hvordan uddannelsen udvikler sig i de kommende år. Jeg kan sagtens forestille mig, at jeg kunne finde på at supplere med enkelte fag efter endt mastereksamen".

Dette interview blev gennemført i 2021, hvor Andreas var studerende på Master i Personlig Medicin. Andreas er nu dimitteret fra programmet.

Annette Raskov Kodahl, 45 år, cand.med. i 2005, ph.d. i 2015, speciallæge i onkologi i 2018, afdelingslæge i brystkræftteamet og klinik for præcisionsmedicin på Onkologisk Afdeling R, Odense Universitetshospital, og klinisk lektor ved Syddansk Universitet. Postdoc en dag om ugen, hvor hun primært forsker inden for brystkræft. Gift og har tre børn i alderen 7-17 år.

Det her bliver fremtiden

Annette Raskov Kodahl er som speciallæge og snart også postdoc så veluddannet, at man ikke skulle tro, at hun også havde behov for en masteruddannelse. Men onkologen har fået sig nogle gedigne aha-oplevelser på studiet og især fået udvidet sit netværk til gavn for både sit kliniske arbejde og sin forskning.

Annette Raskov Kodahl fandt selv frem til masteruddannelsen i personlig medicin, måske via en nyhedsmail, og trods sit høje uddannelsesniveau mener hun bestemt ikke, at hun er overkvalificeret:

"På masteruddannelsen får jeg et spændende indblik i maskinrummet. Før vidste jeg ikke så meget om, hvad der skete, fra jeg indsendte en vævsprøve til analyse, til jeg havde svaret. Jeg har også fået et stort indblik i selve fortolkningen af genomiske data", fortæller hun.

Det indblik klæder onkologen bedre på til at drøfte analysesvarene med sine patienter og kolleger på afdelingen.

Et hastigt voksende felt

Som afdelingslæge i en klinik for præcisionsmedicin sidder Annette Raskov Kodahl i et nationalt tumor board med onkologer, patologer, molekylærbiologer og genetikere fra alle de store hospitaler i Danmark. De mødes hver uge online og drøfter svar på genomiske analyser foretaget på kræftvæv fra patienter i hele landet. Målet er at finde særlige forandringer i gener, som der findes målrettede lægemidler imod, enten godkendte lægemidler eller lægemidler, der testes i kliniske forsøg. På det ugentlige nationale tumor board drøftes patienterne og eventuelle behandlingstilbud på baggrund af den enkeltes genomiske profil.

"Selv om brugen af præcisionsmedicin er hastigt stigende, er den fortsat ny, så den fylder endnu ikke voldsomt meget i uddannelsen af kliniske onkologer. Men det er uden tvivl noget, vi kommer til at arbejde med i fremtiden, da vi også kan se, at et tiltagende antal kliniske lægemiddelforsøg inkluderer patienter med særlige genetiske forandringer", forklarer Annette Raskov Kodahl.

"Jeg tror, det vil føre til, at vi bliver bedre til at udvælge den rigtige behandling til den enkelte patient og forhåbentligt reducere andelen af patienter, der modtager en behandling, som har ingen eller meget begrænset effekt på sygdommen. Det handler både om at finde den mest effektive og for patienten mest skånsomme behandling, så hun eller han undgår en uvirksom behandling, som måske ovenikøbet er fuld af bivirkninger".

I øjeblikket er Annette Raskov Kodahl i gang med sit andet kursus på Master i personlig medicin, hvor hun lærer at forstå mulighederne og begrænsningerne ved mange forskellige teknologier og koblingerne af dem, herunder blandt andet undersøgelse af proteinekspression eller mikroorganismer fra tarmen.

"På den måde er masteruddannelsen også en kæmpe inspirationskilde til fremtidig forskning".

Et nyt netværk

For Annette Raskov Kodahl kan hverdagen godt være en ”lidt nørdet verden”.

"Netværk har afgørende betydning i mit arbejde, så det er enormt vigtigt at møde andre mennesker. Det giver et bredere udsyn i forskningen. Selv om mange af mine medstuderende er læger, er der også nogle inden for helt andre fagområder. Vi ser vidt forskelligt på tingene og stiller hinanden virkelig interessante spørgsmål. Selvfølgelig kan jeg ikke bruge alt det, jeg stifter bekendtskab med på studiet, men det meste giver mig en virkelig god ballast".

Hendes mål med masteruddannelsen er at arbejde videre med præcisionsmedicin og drive feltet frem på sin afdeling, der i 2022 udvider med en fase 1-enhed knyttet til afprøvning af præcisionsmedicin, der vil blive målrettet patienter med en bestemt genetisk variant frem for diagnosen.

"Jeg elsker at lære nyt, og der sker virkeligt meget nyt på det her felt. Noget af det bedste ved masteruddannelsen er det hold, vi er, og det netværk, jeg der har fået".

Med en mand, der pendler til sit job i Roskilde, må Annette Raskov Kodahl ind imellem også trække på sit familiære netværk for at få tilværelsen med job, studie og tre børn til at gå op.
br> "Jeg har fri på kursusdage, men ikke til forberedelse og opgaver, men har til gengæld en fordel i min akademiske baggrund, der gør det let for mig at gå til stoffet. Men det er ikke sikkert at jeg gennemfører masterstudiet på to år. Måske skal jeg bruge tre år for at få den luft, der får det hele til at hænge sammen".

Dette interview blev gennemført i 2021, hvor Annette var studerende på Master i Personlig Medicin. Annette er nu dimitteret fra programmet.

Daniel Thaagaard Andreasen, 32 år, uddannet astronom i 2013, ph.d. fra Porto i Portugal i 2017, ansat på Molekylær Medicinsk Afdeling (MOMA) ved Aarhus Universitetshospital som henholdsvis softwareudvikler og bioinformatiker med fokus på genetik i forhold til kræftpatienter.

Indsigt i andre faggrupper

Daniel Thaagaard Andreasen er som astronom på udebane blandt læger og farmaceuter på sit masterhold, men har til gengæld hjemmebanefordel, hvad teknik og naturvidenskab angår. Han bliver med uddannelsen mere fortrolig med andre faggrupper og -områder i hospitalsverdenen, hvor han arbejder som softwareudvikler og bioinformatiker.

For Daniel Thaagaard Andreasen er hospitalsverdenen stadig ny, og det er en af grundene til, at han søgte ind på masteruddannelsen i personlig medicin.

"Det er en mulighed for mig til at få området bedre op under neglene og få bedre styr på, hvad man kan og ikke kan med den genetik, som jeg arbejder med på min afdeling. Og jeg kan love for, at jeg er den eneste astronom på holdet", fortæller han.

Hans arbejdsplads betaler for hans deltagelse på studiet samt transportudgifterne, ligesom der er aftalt frihed til den del af undervisningen, der ligger i arbejdstiden, mens lektier, opgaver og eksamensforberedelse går fra hans fritid.

"Arbejdsbelastningen er foreløbig fin. Jeg har dog aldrig været god til at læse lektier, men jeg er til gengæld god til at høre efter og følge med i undervisningen. Jeg er nok en af dem, der har størst frihed i forhold til mit arbejde, fordi jeg ikke arbejder i klinik og skal se patienter på faste tidspunkter. Pensum er til at overskue, og jeg kan måske godt savne nogle lærebøger, men kan også godt se, at det er svært at finde nogle, alle ville få noget ud af".
br> Faglighederne spænder nemlig vidt på hans masterhold.

"Der er mange dygtige fagfolk på holdet med stor erfaring fra deres områder, så det giver nogle virkeligt gode og interessante diskussioner undervejs. Jeg får meget ud af alene at følge med i de samtaler, vi har med hinanden og underviserne, og ingen er bange for at tage hul på en debat".

Øvelse i kommunikation

Holdet begyndte som det første i september 2021, så Daniel Thaagaard Andreasen kan endnu ikke vurdere, hvor meget han kommer til at kunne bruge direkte i sit job.

"Foreløbigt er pensum til at gå til, og stoffet spænder meget vidt, så vi bliver ikke eksperter. Vi danner os et overblik over, hvad personlig medicin omfatter, og får ikke mindst et netværk på området. På den måde får vi indblik i, hvor vi kan søge mere viden, hvis der er områder vi vil fordybe os yderligere i".

Selv er han på udebane på det lægefaglige område, men helt på hjemmebane hvad det tekniske og naturvidenskabelige angår.

"Så studiet er også en god øvelse i at tale sammen på tværs af faggrupper".

Efter Daniel Thaagaard Andreasens opfattelse er der ikke et facit for masteruddannelsen eller noget bestemt slutprodukt, når mastereksamen er i hus i 2023.

"I mine øjne handler det om, at vi hver især skal blive bedre til det, vi allerede laver, med relation til personlig medicin. Det handler om at kunne tage forskningen, når den er klar, og bruge den i den kliniske behandling. Man kan sige, det er et spørgsmål om at kunne finde frem til at give det bedst mulige svar ud fra den enkelte patients konkrete situation".

Alle skal være med

Blandt udfordringerne på masteruddannelsen i personlig medicin er ifølge Daniel Thaagaard Andreasen, at undervisningen foregår på fem forskellige universiteter, og at også de medstuderende er spredt over hele landet, når der skal dannes grupper og laves gruppearbejde. Også undervisningsformen er meget anderledes end han tidligere har oplevet, men på den gode måde.

"Holdundervisningen er meget forskellig fra traditionel auditorieundervisning. Ind imellem mærker man næsten ikke, at man er i en undervisningssituation, for underviserne bliver hurtigt afbrudt, hvis nogen sidder med en undren eller et spørgsmål. Og så er vi hurtigt i gang med en diskussion med forskellige faglige udgangspunkter", forklarer ham.

"For mig er det lige, som det skal være. Det giver os indsigt i hinandens fagområder og lærer os, hvordan vi kan kommunikere på tværs af faggrænser. Jeg er nok en af dem, der stiller mange dumme spørgsmål, men vi tager godt imod hinanden og viser hensyn til vores forskellige udgangspunkter. Det er der både en stor tryghed og gensidig respekt i. Alle har en interesse i, at alle er med og ved, hvad der bliver talt om".

Dette interview blev gennemført i 2021, hvor Daniel var studerende på Master i Personlig Medicin. Daniel er nu dimitteret fra programmet.